Kære naboer og beboere i lokalområdet,
Vi kan med glæde fortælle, at den nye dialoggruppe nu har afholdt sit første møde (den 8. september). Vi er trådt sammen for at sikre, at lokalområdets og borgernes stemmer bliver hørt i processen. Vores absolutte hovedfokus er, at lokalområdets borgere tilgodeses i størst muligt omfang, hvis Energipark Tjele bliver en realitet.
Hvem er vi
Dialoggruppen består i øjeblikket af følgende lokale kræfter:
- Birthe Harritz
- David Munk Bogballe
- Georg Sluyterman
- Jesper Heltzen
- Karen Jespersen
- Morten Lund
- Nancy Knudsen
- Peter Jensen
- Poul Brixen
Ønsker du at bidrage til arbejdet, hører vi gerne fra dig!
Kommunikation Vi har oprettet hjemmesiden www.dialoggruppen.dk, hvor vi løbende vil dele mødereferater, nyheder og anden relevant information. Nyheder vil også blive delt i Facebook-gruppen “Naboer til Energiprojekter Øst for Viborg”.
Desuden vil vi løbende udsende et nyhedsbrev, som man kan tilmelde sig på dialoggruppen.dk. Vi får ikke overleveret den tidligere gruppes mailingliste, så vi sender denne første orientering til jer, der tidligere har delt jeres mailadresser i forbindelse med oversigtskortet over ejendomme og vindmøller i Facebook-gruppen. Ønsker man ikke at modtage yderligere information, kan man framelde sig via linket i bunden af mailen.
Vi får heller ikke overleveret en aktuel status på naboaftaler og den tidligere gruppes arbejde, og derfor vil vi opfordre alle til at tage fat i os, hvis der er noget, vi skal følge op på, så tingene ikke går i stå.
Spørgsmål, bekymringer og input til dialoggruppen kan sendes til vores postkasse: dialoggruppen@googlegroups.com.
Rådgivning
Kim Tobiasen har meddelt, at han ikke ønsker at fortsætte som rådgiver. Som noget af det første tager vi derfor kontakt til kommunen for at drøfte det videre forløb, da der er behov for, at borgere, der bliver påvirket af projektet, bliver tilbudt rådgivning.
Åbne møder og en flad struktur
Dialoggruppen vil indledningsvis fungere med en flad struktur, og der udnævnes indtil videre ingen formand, gruppeleder eller fast talsperson. Vi vil fortrinsvist holde åbne møder i gruppen, hvor alle interesserede har mulighed for at komme og følge med. (Af rent praktiske årsager beder vi om, at man giver besked senest en uge før et åbent møde, så vi kan vurdere, om der skal findes større lokaler).
Vi ser frem til arbejdet og dialogen med jer, kommunen og BioCirc. Det første mødereferat kan findes på hjemmesiden og er vedhæftet dette nyhedsbrev.
Med venlig hilsen,
Dialoggruppen
Referat fra møde i Dialoggruppen 2026-09-08
Til stede:
Birthe Harritz
David Munk Bogballe
Georg Sluyterman
Jesper Heltzen
Morten Lund
Nancy Knudsen
Peter Jensen
Poul Brixen
Fraværende/forhindret:
Karen Jespersen
Ordstyrer: Morten
Referent: Georg
Præsentationsrunde
De enkelte medlemmer præsenterede sig selv.
Organisering og kommunikation
Vi ønsker at kommunikere bredt og åbent med lokalsamfundet. Vi beslutter at kommunikere via flg. kanaler:
- Web: For at lette kommunikationen med lokalsamfundet er der indrettet en ny hjemmeside: dialoggruppen.dk
Siden indeholder bl.a. information om gruppens medlemmer og nyhedsbreve vil også blive lagt på hjemmesiden under punktet nyheder. - Email: Den gamle dialoggruppe har ikke ønsket at overdrage listen over email-adresser. Vi har derfor etableret et nyt nyhedsbrev, som man let kan tilmelde sig på forsiden af dialoggruppen.dk. Desuden tilføjes en tidligere udgave af listen over email-adresser, som gruppens stifter, Jesper Heltzen ligger inde med. Skulle der være enkelte, der ikke længere ønsker nyhedsbrevet, så er det let at framelde sig igen; der er i bunden af alle udsendte emails et link, som man kan klikke på.
- Sociale medier: På Facebook kommunikeres vi også på gruppens oprindelige Facebook gruppe “Naboer til Energiprojekter Øst for Viborg” og evt. andre relevante grupper.
- Borgermøder / infomøder er der pt. ikke planlagt nogen af, da der netop har været afholdt et borgermøde i sidste uge.
Overlevering / status fra gl. dialoggruppe
Peter og Morten tager kontakt til relevante personer for at få en status på bl.a. hvor vi står med naboaftaler.
Møder i gruppen og gruppens arbejde iøvrigt
For at lette kommunikationen internt og gøre det let for lokalbefolkningen at kontakte Dialoggruppen, så er der etableret en email-adresse, som man kan sende til: dialoggruppen@googlegroups.com
Når man sender til denne adresse, så modtager alle medlemmer af dialoggruppen emailen. Email-adressen lægges på hjemmesiden, som officiel kontaktadresse, og de af gruppens medlemmer, der ønsker at evt. kontaktoplysninger for dem personligt skal lægges på hjemmesiden, skriver til Georg, der så opdaterer hjemmesiden.
Vi vil løbende holde fysiske møder i dialoggruppen, og møderne vil fortrinsvist være åbne, så alle interesserede har mulighed for at overvære dem. Kommende møder vil blive meldt ud og ønsker lokale borgere at være med på en lytter er man velkommen, men af praktiske årsager skal det meddeles senest en uge før, da der ved mange interesserede kan være behov for at finde andre (og større) lokaler, hvor mødet afholdes.
Kommunikation til lokalområdet
Det er vigtigt at vi holder lokalbefolkningen opdateret omkring gruppens arbejde, så vi skal have sendt noget afsted inden weekenden. Georg skriver et referat og Jesper laver et udkast til en tekst, som vi kan sende afsted sammen med referatet.
Kontakt til kommunen
Jesper tager kontakt til Kim Tobiassen, for at kunne få en update på dialogen med forvaltningen og KMU.