Referat fra Dialoggruppens møde med medlemmer fra Klima-, Miljø- og Naturudvalget (KMNU) 20. oktober 2026 på Rådhuset i Viborg.
Fra KMNU deltog Lars Mogensen (formand), Stine Isaksen (næstformand), Nadja Hedegaard Gram og Steffen Drejer.
Fra dialoggruppen deltog Georg Sluyterman, Nancy Knudsen, Poul Brixen (formand for Tjeleegnens Vandsamarbejde og Kvorning Vandværk), Jesper Heltzen, Karen Jespersen og David Munk Bogballe.
- Kort status ved Lars Mogensen (LM):
Kvorning: 65 Ha solcelleanlæg er p.t. i høring, og der er borgermøde d. 5. november kl. 17-19 i Tjele Centret, Ørum.
Sjørring: 20 ha solcelleanlæg og tre vindmøller. Det var meningen, at projektet skulle have været på udvalgsmøde i efteråret 2026, men BioCirc vil undersøge naturens arter igen. Der er ingen tidshorisont. Der kommer en miljørapport men måske først ved sommeren 2027.
Hovedprojektet (Statslig energipark): BioCirc har indsendt ny ansøgning om afgrænsning af projektet samt en miljørapport. Solcellerne blev taget ud pga. konstitueringsaftalen i november 2025. Sagen kommer forventeligt på KMNU 26/11 og i byrådet 16/12 2027. Kommunen vil sørge for at give en ordentlig høringsperiode med et borgermøde senere i 2027.
- Dialoggruppens mål, arbejdsform og bekymringer – ved dialoggruppen
Enighed om at processen ikke må splitte lokalsamfundet.
Poul Brixen (PB) starter med vandværkernes holdning om, at placering af biogasanlæg ikke hører hjemme oven på drikkevandet. Det er områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD), som ligger under hele energiparken. Tjele-borgerne skal have rent drikkevand. Danske Vandværker (DANVA) finder det også forkert, at placere biogasanlæg oven på drikkevandsområder. DANVA har en principiel holdning og vil forsøge at få både Miljøstyrelsen og Miljøministeriet til at få indført et nationalt forbud.
PB efterspørger om BioCirc seriøst vil bygge flere biogasanlæg? Genansøgningen fra BioCirc til Viborg Kommune er afsendt 3/10 og 5/10 2026. To dage senere den 7/10 2026 udtaler Bertel Majgaard, direktør BioCirc til mediet AGRIWATCH, at firmaet ikke har brug for flere biogasanlæg, men at man vil udnytte CO2 fangsten op til 100 % i de eksisterende anlæg.
PB nævner, at pga. drikkevandsinteresserne må kommunen finde en placering til biogasanlægget ved den ny motorvej.
David Munk-Bogballe (DMB) fortæller om borgermødet 1/9 2026 og valg af den ny dialoggruppe. Hvad kan vi gøre for at mindske konsekvenserne ifald projektet realiseres? På mødet fremgik det dog, at ingen af de fremmødte borgere gik ind for Energipark Tjele (100% nej). Dialoggruppens møder vil blive annonceret på Dialoggruppens hjemmeside og sendt ud til tilmeldte på den ny mailingliste. Møderne er åbne og der er en flad ledelsesstruktur.
Dialoggruppen repræsenterer hele lokalsamfundet i Tjele området fraset de to lodsejere. Det kan nævnes at i en radius af 3 km. fra projektet, er der 2046 boliger. Alle disse boliger bliver påvirket af værditab pga. projektet.
Processen med de helt nære naboer giver indtryk af en snart afsluttet proces med udspring fra forrige periode.
Herefter uddeler Nancy Knudsen (NK) fotomateriale, der viser borgernes bekymringsområder:
Grundvandet
- med et meget tyndt lerlag syd for Vinge, hvor biogasanlæg og industriområde placeres. Stor risiko for udsivning af kvælstof, fosfor og PFAS til Tjele Langsø, når der foretages udgravninger. De miljøbelastende stoffer siver ud i Tjele Langsø og videre til Skals Å med udløb til én i forvejen miljøbelastet Limfjord.
- 3700 borgere der får drikkevand i området fra Velds til Hammershøj.
- Viborg By har et overforbrug af vand på 150-500%, Tjele har en udnyttelsesgrad på 30%. –
- Viborg bys drikkevandsområder belastes med motorvej og Tjeles grundvand belastes med industri og vindmøller. Det er en forkert planlægning.
- Natura 2000-området og de beskyttede arter er afhængig af grundvandet, som i øvrigt ledes væk fra Vinge mølledam og bæk.
Naturen
- Aarhus Universitet har ikke løst det grundlæggende formål i den videnskabelige undersøgelser betalt at Biocirc – at flytte Taigasædgåsens fourageringsområder væk fra området med vindmøller og industri. Gæssene finder altid de bedste fødeområder ved Tjele. De flytter sig selv og ikke nødvendigvis til en ’honningkrukke’ ved Karlslyst, der skal lokke dem derhen.
- Flagermus er også til stede.
Trafik
- 800 lastbiler pr. dag ved fuld udbygning af biogasanlægget. En sydgående vej, som bliver overflødig, idet hverken DLG eller Biocirc vil anvende den. A16 til og fra Randers er én lang forhindringsbane for lastbiler, da der rent faktisk bor mange mennesker langs denne rute. Vejdirektoratet har lavet mange hastighedsregulerende anlæg – 4 rundkørsler, 1 lyskryds, 5 strækninger med 70 km. hastighed og 7 vigebaner.
- Det er hurtigere at tage afkørslen ved Onsild og videre på Hobro Landevej til Vinge, hvorfra der køres til biogasanlægget.
Støj fra vindmøller
- Der er ikke taget hensyn til vindmøllernes udsending af helbredsskadelig støj fra infralyd og lavfrekvent lyd.
- Støjundersøgelsen fra 14 vindmøller ved Tjele fremlægges med resultater beregnet af lydforskerne på Uppsala Universitet.
Ejendomsværditab
- DMB nævner at en ejendomsmægler oplyste på et møde i Vibland, at Østerild vindmølletestcenter har påført de nærmeste ejendomme uden for erstatningszonen et værditab på op til 60%.
- Tjele området er et minisamfund. Lensafløsningsloven fra 1919 bevirkede at godserne skulle afgive 1/3 af jorden til de jordløse husmænd mod en erstatning fra staten. Godserne havde gennem århundrede haft daglejere og hushold, men nu var der mulighed for at få sit eget og de små landbrug blev bygget og blev etableret omkring godsets jorde. Tjele gods blev lensafløst i 1930.
- Der er derfor omkring godsets jorde et meget højt antal ejendomme. Det fremgår af miljørapporten til Plan- og Landdistriktsstyrelsen, at der er 2046 ejendomme beliggende omkring Tjele Gods i en radius af 3 km. fra projektet. Disse ejendomme vil få et værditab på 200-300 mio. kr. svarende til lodsejernes indtjening på Energiparken.
- NK med spørgsmål till LM: Hvad får vi som lokalsamfund ud af det store projekt? LM svarer ikke på spørgsmålet.
Politikerne svarer, at de hører på vores bekymringer.
Derefter blev det afklaret, om hvordan dialoggruppen kommunikerer med BioCirc. Gruppen mente i modsætning til politikerne, at det var relevant at have en åben dialog, så politikerne var med til møder med BioCirc. Konklusionen blev et kompromis, og at LM ville deltage.
- Valg af rådgiver og dialog med BioCirc – ved dialoggruppen
LM fortæller om den eksisterende rådgiverordning, som er en politisk beslutning. Der er kun de tre at vælge imellem
PB: Det kan se uheldigt ud lokalområdet, hvis det er kommunen, der vælger rådgiveren. Hvis projektet bliver realiseret, vil det vise større upartiskhed, hvis dialoggruppen / lokalsamfundet selv vælger en rådgiver.
NK mener vi skal løfte det faglige niveau med en advokat, som har kendskab til de faglige og tekniske områder med salgsoptioner. Der er mange advokater i Viborg.
Byrådet har valgt rådgiverne: Kim Tobiasen, som har trukket sig, ”Steder skaber folk” er en rådgiver fra Bornholm – det er lidt langt væk, mens det tredje firma Urland er fra København – også langt væk.
4. Fastlæggelse af møderække – drøftelse
LM: Jeg kan ikke lægge mig fast på 3,6 el. 8 møder, men vi kan gerne aftale et kommende møde.
DMB: Vi bør holde et indledende møde med alle parter (Biocirc, KMNU og forvaltningen). DMB kontakter Biocirc.
PB: Det er vigtigt at KMNU i et eller andet omfang er med i møder med Biocirc.
Steffen Drejer: Vi har umiddelbart ikke en interesse i at være med i løbende møder med Biocirc.
Stine Isaksen. Vi læser også jeres høringssvar, hvor vi får oplysninger fra borgerne. Vi stiller jeres høringssvar op mod klimaplanen for Viborg Kommune.
LM: Vi vil gerne vil være med til møderne “ved behov”. Der skal være en dagsorden (det er gruppen enige i).
David: Dvs. vi mødes efter behov, og hvis der er møder med Biocirc, så deltager I? LM: Vi vender det i KMNU om det er hele udvalget eller kun mig (LM) der er med.
5. Eventuelt – intet
6. Afrunding af mødet – ved næstformand Stine Isaksen